Home

Lad dyrene leve! – Køb ikke pels!

Når du køber pels er du med til dyrplageri!

"Pels er et naturprodukt" – siger pelsbranchen, men de fortæller intet om de rå og helt igennem unaturlige måder, som skindene produceres på.

De fleste mennesker har i forbifarten set en pelsdyrfarm, – den grå mur med de opadragende gavle, men kun de færreste kender til forholdene på den anden side af muren. Ræve og mink – i lange rækker, indespærret i små ståltrådsbure, – dyrenes smukke pels er blevet deres ulykke.

I perioden 1998 blev der på danske pelsdyrfarme dræbt over 10 millioner dyr, de mest brugte aflivningsmetoder er gasning og el-stød. – Minkene gasses ihjel. For at producere en mink frakke bruges der 30-70 dyr. – Rævene dræbes ved hjælp af en dødbringende sprøjte eller via elektroder, den ene anbringes i munden, den anden i endetarmen, og strømmen tilsluttes. For at producere en ræve frakke bruges der 15-20 dyr.

Pelsbranchen påstår, at dyr, som er født og opvokset i fangenskab også trives i fangenskab! – Intet dyr er skabt til at være spærret inde – en burrævs verden på 1 kvadratmeter med trådnet til alle sider, et miljø, der selv sagt virker fysisk og psykisk nedbrydende. Dyr er levende skabninger, at bortavle et dyrs trang til bevægelse, beskæftigelse og at omgås sine artsfæller/livet på en naturlig måde er derfor umuligt. Men den smukke pels, er den da ikke tegn på at dyrene trives?

– Nu er pelsen ikke altid lige smuk, der kan være dybe sår efter slagsmål, desuden fortæller pelsen intet om dyrets psykiske tilstand – gennem en perfekt fodersammensætning forsøger branchen at gøre pelsen så attraktiv som muligt. At holde dyr indespærret i månedsvis er vold mod dyrets natur/psyke. Som en følge heraf udvikler burmink og burræve et sindsygt adfærdsmønster – F.eks.: Løber frem og tilbage i buret, bider og kradser i trådnettet, klaprer med drikkeanordningen, ræve, som uden ophør slår hovedet imod netvæggen osv.

Knuste øjne, åbne sår, ømme poter og for store kløer, afbidte haler, træk og kulde med deraf følgende betændelse i urinveje, ører og øjne – det er den uhyggelige virkelighed for mange dyr på pelsfarmene. Mange minkhvalpe dør inden for 6-7 uger efter fødslen. Årsagen til disse mange dødsfald kan f. eks. være: lungebetændelse, mave-tarmbetændelse, blodforgiftning og ihjelbidning.

Den hundeejer, som bød sin hund de samme kår, som burræve i dag må leve under, – han ville blive dømt for dyrplageri. En farmer, der i sit anlæg havde en ræv med kun tre ben, blev anmeldt, – farmeren slap for tiltale.

Har pelsdyrfarmene nogen berettigelse i dag – er det rimeligt at holde ræve og mink indespærret (for avlsdyrenes vedkommende i årevis) med det formål at flå pelsen af af dem? Opdræt af pelsdyr er et udtryk for et ensidigt materialistisk syn på dyr. Dyrene er ikke skabt for at tilfredsstille nogle menneskers lyst til at klæde sig i pels.

Kirkernes verdensråd opfordrer alle kristne mennesker til ikke at bære pels – dyrene er ikke skabt for at tilfredsstille menneskets trang til luksus.

Engang var det nødvendigt for mennesket at dræbe dyrene og iklæde sig deres pels for selv at holde varmen – det er det ikke mere. Pelsbranchen styres i dag udelukkende ud fra økonomiske interesser.

Arthur Schopenhauer (tysk filosof 1788-1860):

"Barmhjertighed mod dyr er så nært forbundet med karakterens godhed, at man kan være fuldstændig sikker på, at den, som er grusom mod dyr, ikke kan være et godt menneske".

En avisannonce lød: "Dyrevenlig und mand søges til pasning af mink". Hvad mon dyrene mener om den slags "venskaber"? Der er mennesker, som mener at kunne retfærdiggøre alt ved at henvise til økonomiske interesser – men hvad er det for en moral, som tillader burmink og burræve og for den sags skyld også burhøns, bindesøer og forsøgsdyr? – DET ET ER EN SYG MORAL, der sagt på godt dansk – gør os til nogle skiderikker.

Gandhi sagde: "Et samfunds moralske standard og fremgang kan bedømmes ud fra, hvordan dyrene behandles."

Foruden Birgitte Bardot er der mange andre kendte personer, som gør deres til, at pelsdyrene kan få lov til at beholde deres pels.

Flere og flere mennesker, her blandt mange kendte personer, indser det moralsk forkerte i at købe pels. Floyd Patterson, Olivia Newton-John, Ringo Starr, Diana Ross, Miles Davis, Peter Falk, Richard Adams, Bo Derek, Twiggy, Carlos Santana, Robert Redford, Doris Day og Paul McCartney – alle siger de "Nej tak" til pels.

Danmark er verdens største producent af minkskind. Verdensudbuddet på skind fra burmink og burræve var i 1997 på ca 40 millioner – ud af disse kom mere end halvdelen fra Skandinavien.

Vi behøver ingen eksamen i dyrepsykologi for at konstatere, at dyrene ikke trives. Pelsdyropdræt er legaliseret dyrplageri, – et tegn på et samfund i dyb moralsk krise. Et menneske, som holder af dyr og som er i kontakt med sin samvittighed, vil aldrig kunne acceptere den fysiske og psykiske nedbrydning af dyr, som finder sted på en pelsdyrfarm.

……. Og så er pels absplut smukkest på dyrene……….

Pelsdyrfarmen er en trussel mod miljøet. Gødning og urin fra pelsdyrfarme forurener grundvandet. En hollandsk undersøgelse viste, at ¾ af de i undersøgelsen medvirkende farme havde så forurenet grundvand, at farmene blev frarådet at lade dyrene drikke vandet.

I Miljørapport nr. 163: FORURENING FRA PELSDYRFARME, udgivet af Miljøstyrelsen, fremgår det, at grundvandets nitratindhold er ekstraordinært højt i de områder, hvor der ligger mange pelsdyrfarme. Vandanalyser fra boringer på farme har vist nitratkoncentrationer i grundvandet på 500-1000 mg/liter. WHO har fastsat grænsen for nitratindholdet i drikkevand til højest 50 mg/liter!

Saksefangst:

To metalkæber smækker sammen om dyrets pote, hals eller krop, ofte med så stor kraft, at dyrets ben og knogler knuses. Dyr, som går i sakse, er ofte henvist til flere dages sult tørst, angst og smerte. I Alaska sad en los med benet i en saks i seks uger, – den overlevede fordi andre losser bragte den mad. Da der ikke findes nogle regler for, hvordan et saksefanget dyr skal aflives, vælger mange jægere at slå og trampe dyret til døde, – det er en billig metode, og pelsen tager ingen skade.

Årligt fanges over 25 millioner dyr i sakse, alene i USA 17000 dyr pr. dag som saksen ikke var tiltænkt.

EKORRE_SAX_M.JPG (11782 bytes)

Saksefangst er forbudt i Danmark, men vi importerer pelse fra lande, hvor det er tilladt.

Komiteen mod Dyreforsøg

Tlf./fax: 39 40 40 56 – Giro 427 40 40

www.DyrenesRet.dk

Home